Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

ELFOR – prisberegning og sammenligning af elpriser

Baggrund

Fra 1. januar 2003 kommer næsten 3 mio. nye kunder ud på det frie elmarked. Det er primært alle de private forbrugere, husholdningerne, der til den tid får lov til at købe en del af deres elforbrug på det frie marked. Dermed vil sidste fase i liberaliseringen af det danske elmarked være gennemført, og alle forbrugere, uanset om det er husholdningskunder, offentlige eller private virksomheder, kan således udnytte den magt, som forbrugere nu en gang har, når de selv kan vælge, hvor de vil købe ind.

Som et vigtigt led i liberaliseringen ønskede ELFOR (distributionsselskabernes brancheforening), at stille et website til rådighed for forbrugerne, hvor det var muligt at sammenligne priserne på el fra forskellige leverandører.

Udfordring

Elmarkedet og priserne for el er umiddelbart mere kompliceret end de fleste forestiller sig. Priserne er sammensat af mange komponenter, der findes mange produkttyper og de mulige leverandører afhænger af forbrugernes geografiske tilhørsforhold. Alt dette ønskede ELFOR at stille til rådighed for forbrugerne på en let og overskuelig måde.

Yderligere var det væsentligt for ELFOR, at det skulle være nemt og hurtigt for selskaberne at opdatere information om produkter, priser m.m.

Løsningen skulle etableres inden for et kort tidsrum, for at de mange selskaber havde tilstrækkeligt med tid til at oprette priser, produkter m.m., inden lancering af det frie elmarked d. 1. januar 2003.

Løsning

Elpristavlen.dk blev lanceret d. 17. december 2002. Selve løsningen blev designet og udviklet på under 10 uger.

Elpristavlen.dk gør det muligt for forbrugerne, med ganske få klik, at få et overblik over mulige leverandører af el. Samtidigt kan brugere der ønsker flere detaljer, finde et væld af informationer om priskomponenter, udregning, produkter, selskaber m.m.

Løsningen stiller ligeledes et intuitivt decentraliseret administrationsinterface til rådighed for alle de involverede selskaber. Selskaberne har selv oprettet alle informationer om deres produkter og priser, hvormed de har fået den viden og erfaring der gør, at de senere kan sikre at informationerne, der stilles til rådighed for forbrugerne, altid er opdaterede. Dette er et væsentligt fundament for løsningens succes.

Netcompany har etableret løsningen på Microsoft .NET Frameworket.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com