Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

VisitDenmark – Turistportal

Baggrund

VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation og har til formål at fremme Danmark som turistmål.

Med udgangspunkt i visionen ”den letteste måde at blive turist i Danmark på”, ønskede VisitDenmark en omfattende modernisering af den eksisterende portal – både i forhold til slutbrugerne, men i lige så høj grad for de medarbejdere over hele verden, der er med til at bidrage med indhold og funktionalitet til portalen. Samtidigt ønskede man at indføre en ny teknisk global platform som kunne understøtte fremtidige behov i forhold til kommunikation og interaktion med tilrejsende til Danmark.

Løsning

Slutbrugerne møder en meget brugervenlig og tilgængelig løsning, som byder på mange stærke funktionaliteter, som er med til at konvertere brugere til egentlige turister i Danmark. Der er skabt funktionaliteter til at abonnere på nyhedsbreve, bestille brochurer, fremsøge lokationer og ruter via avanceret kortfunktionalitet, fremsøge turistprodukter såsom overnatningsmuligheder, attraktioner m.v. - og sidst men ikke mindst kan brugerne booke sig direkte ind på en lang række overnatningsmuligheder, events m.v. Alt i alt er der gjort et meget stort arbejde for at tage brugeren effektivt i hånden og give dem et nemt og værdifuldt digitalt møde med Danmark som turistland.

Den nye portal er understøttet af en content management platform, som gør det nemt og effektivt at styre kvaliteten af den store mængde indhold i mange sprog. For VisitDenmarks medarbejdere er der fokuseret meget på at det skal være nemt og hurtigt at tilføje informationer, turistprodukter, brochurer m.v. Løsningen opsamler ligeledes store mængder relevant data omkring brugen af portalen, med henblik på bedre at kunne målrette tilbud, indhold, kampagner m.v. mod de mange markeder løsningen servicerer.

Løsningen er baseret på Microsoft Content Management Server til håndtering af alt indhold. Derudover anvendes Microsoft Commerce Server til håndtering af en brochureshop, samt til understøttelse af en omfattende database med danske turistprodukter, som brugerne kan fremsøge på portalen.

Projektet er gennemført i samarbejde med KMD, med Netcompany som total ansvarlig for analyse, design og udvikling af den tekniske løsning. Zupa har stået for grafisk design og test af brugervenlighed.

Læs mere om hvordan du kommer i gang med webportaler

Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com