Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

GlaxoSmithKline - Community sites

Baggrund

GlaxoSmithKline er én af verdens største medicinalvirksomheder og er førende inden for medicin til migræne, astma og allergi, HIV, depression, vacciner, epilepsi etc.

GlaxoSmithKline ønskede at etablere en platform til hurtig og nem etablering af nye community web sites inden for forskellige sygdomsområder. Første site skulle sætte fokus på hovedpine og migræne, samt de ting man kan gøre for at forebygge, helbrede og om nødvendigt leve med hovedpine.

Udfordring

Selvom GlaxoSmithKlines community sites dækker alvorlige sygdomsområder, har GlaxoSmithKline valgt et imødekommende og livsbekræftende layout for at sætte fokus på håb og muligheder - i stedet for smerter og begrænsninger.

Målgruppen for hver af de etablerede community web-sites er meget bred, og derfor er det afgørende at indholdet er skrevet på en måde, som gør det let for alle at forstå – uden at det går ud over fagligheden. Lige så vigtigt er det, at brugerne selv kan udveksle erfaringer og meninger, som kan gøre livet med forskellige lidelser lettere.

Indholdet og brevkasserne på de forskellige sites leveres og drives primært at læger, der har en travl hverdag. Administrationen af web-sitet må derfor opbygges på en måde, der gør det hurtigt og nemt for bl.a. lægerne at holde web-sitet opdateret og levende.

Løsning

Hovedpine.dk var som sagt det første site etableret på den nye genbruglige platform og resultatet er et brugervenligt community web-site med et appellerende grafisk design, informativt indhold, en brevkasse, forskellige former for tests etc.

Sammen med et dedikeret team af GlaxoSmithKline medarbejdere, formåede projektteamet at overholde alle deadlines og lancere web-sitet til tiden. Hovedpine.dk er fuldt understøttet af en Interwoven TeamSite infrastruktur, som gør det nemt og hurtigt at holde web-sitet levende og spændende for brugerne.

Efter etableringen at Hovedpine.dk, har GlaxoSmithKline nu fået en platform, som gør det muligt at etablere et nyt community web site på få dage. Epilipsenet.dk var det andet community site på platformen og bekræftede at GlaxoSmithKline har fået en fleksibel og genbrugelig platform at basere fremtidige sites på.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com